Villarceaux

Slottet Villarceaux ligger smukt i det let kuperede landskab Nordvest for Paris, hvor Seinen i sit løb mod havet har slidt sig vej gennem de porøse kridtlag, som nu rejser sig som stejle, hvide mure fra hvis tinder, der er en betagende udsigt over flodsengen.
Et landskab, der med sine stille småbyer og døsige flækker talte til de parisiske impressionisters sanser og gennem mange år var kunstnernes sommerland og inspirationskilde. For Monet i en sådan grad, at han bosatte sig permanent i Giverny, hvor han skabte sin berømte have.

Haven omkring det nærliggende og nyrestaurerede slot Villarceaux er dog anlagt i en ganske anden stil, men er ikke desto mindre et besøg værd.

Slottet, hvis historie går mere end ni hundrede år tilbage, er anlagt på et yderst strategisk sted med over tredve kilder, som kunne sikre beboerne drikkevand under belejring. Og en overgang var slottet nonnekloster med fiskedamme og urtehaver, der blev overrislet via et kunstvandingssystem.

Den store park, der i dag vækker beundring, blev anlagt i renæssancen. Men først da ejeren, Ludvig den 14.’s jagtkaptajn, flyttede ind med sin elskerinde, Ninon de Lenclos, var berømmelsen sikret.

Parken i Villarceaux var indrettet som en privat have for slottets ejere og anlagt i overensstemmelse med tidens trend i 1600-tallet. Det vil sige, at den først og fremmest skulle afspejle ejerens sociale placering og naturens orden, ligesom tidens idéer om en sund sjæl i et sundt legeme var en vigtig del af havemoden.
Normalt ses kun en eller to af disse havetyper på samme sted, men i Villarceaux er alle tre repræsenteret. Og alle haverne er placeret Øst – Vest som solens gang.
Denne del af haven er at tænkt som et kunstværk, der skal betragtes på afstand. Beskueren har ikke adgang til haven, hvilket understreges af, at den er omgivet af vand og skal beundres fra terrassen. Det vil sige lidt fra oven som et smukt orientalsk tæppe på et blankt gulv.
I baggrunden trænger naturen sig på i form af en overdådighed af høje træer. Men også i den “vilde” have er alt nøje udtænkt og konstrueret. I baggrunden anes det “nye” Villarceaux på bakkekammen.