Paris oplevet fra et busvindue
Af Aase Nørrung ©, journalist og passioneret buspassager
Bus nr. 65 i rue du Faubourg Saint Denis
Når jeg spørger danske turister i Paris, hvordan de kommer fra det ene turistmål til det næste, svarer de fleste, at de foretrækker metroen. Den er hurtig, logisk opbygget, driftsikker (som regel) og med mange afgange.
Gået på klingen indrømmer de, at den også er kedelig, da de fleste stationer ligner hinanden til forveksling, og skiftene foregår via lange gange og stejle trapper. Ydermere er luften tit dårlig dernede i dybet, og der er klæbende lummert om sommeren. Konstruktionen medvirker til, at vi som rejsende føler, at vi hurtigt mister orienteringen og ikke mindst følingen med den by, vi kører under.
Over jorden er Paris samtidig forsynet med et fintmasket busnet. Men når jeg foreslår mine medturister at tage bussen i stedet for metroen, vækker det sjældent begejstring. De mest almindelige ind vendinger går på, at busserne er for langsomme og ruterne for uoverskuelige. Kritikerne har ikke helt uret i det med tempoet. Men bortset fra det kommer her nogle argumenter til støtte for de parisiske bybusser:
Busserne kører for en stor dels vedkommende på de gader, som Metroen kører under. Med mindre, de er ensrettede. Ruterne går gennem flere arrondissementer, og på den måde får turisten set en god del af byen på bare en enkelt linje.
Med bussen kan jeg følge med på mit bykort og således bevare overblikket. Jeg oplever, at byen er delt af en flod, at den er bygget på højdedrag med formidable udsigter over floddalen, jeg registrerer de forskellige bydeles liv og særpræg. Alt sammen i ro og mag og uden at skulle tænke på stejle trapper eller faren for bombeattentater.
Det med sikkerheden var nemlig efter en serie bomber i metroen et vægtigt argument for, at jeg i sin tid besluttede at skifte metroen ud med bybusser, når det var muligt. Har man måske hørt om busbomber i Paris? Og hvad tempoet angår, så skal man som turist huske på, at man er på ferie og derfor ikke er underlagt hverdagens tidspres.
Man kan selv printe et kort over bussystemet ud fra nettet. Eller bede om en plan: Le GRAND PLAN, Paris nr. 1. på metrostationerne. De forskellige planer, som er gratis og står fremme i billetsalget, er bykort med ruteplaner for Bus, Metro, RER, Tramway og Noctilien (natbusser).
Metrobillet
Billetsystemet i Paris:
Billetterne købes på Metrostationerne. Prisen på en enkeltbillet i 2018 var 1.90 euros og 14.90 euros for un carnet, ti rabatbilleter. Billetterne gælder både bus, metro og sporvogn. En busbillet gælder 1 ½ time med ubegrænsede skift mellem bus og sporvogn. Mens der desværre ikke kan skiftes mellem bus og metro.
Der kan også købes dagsbilletter, fleredages-billetter eller et elektronisk ugekort, Navigo, med ubegrænset kørsel på alle tre systemer. Det sidste kræver dog et pasbillede og kan kun købes, så det gælder fra mandag morgen til søndag aften.
De almindelige busbilletter gælder kun til transport inden for Ringvejen rundt om Paris, le Péripherique.
Efterhånden har en hel del busser også installeret lifte til kørestole og barnevogne.
Rutevejledning:
I læskurene er der en tegning af den pågældende busrute med navnene på samtlige stoppesteder. En tilsvarende plan hænger også over døren inde i bussen. Altså samme system som i metroen. Desuden annonceres det næste stop på en skærm eller over højtaleren. En yderligere hjælp er, at man på alle stoppesteder kan se navnet på stoppestedet på et skilt over læskuret. Vær desuden opmærksom på, at det ikke er alle ruter, der kører om søndagen. Det står også på planen i læskuret sammen med køreplanen.
Jeg slår ikke til lyd for et valg mellem bus eller metro. Som et enten – eller. Men jeg vil opfordre til at lade en bustur eller to indgå på linje med de andre seværdigheder, næste gang turen går til Paris.
Som nybagt buspassager kan man vælge at springe på en tilfældig bus og så se, hvad der sker. Men skal bussen bruges som transport fra A til B er det klogt at gøre sit forarbejde. Som man også gjorde det med Metroen i sin tid. På den lokale metrostation beder man om at få en ”Grand PLAN”. Et bykort med special-kort over metrosystemet og de parisiske bybusser. (se faktaboks).
Paris’ bussystem er opbygget på samme måde som metroens: Med endestationer ved portene, de store banegårde eller andre trafikknudepunkter. På kortet kan man let følge de enkelte linjers forløb gennem byen. Ligesom de forskellige busskift og de metrostationer, bussen passerer, er tydeligt markeret.
Selvfølgelig kan man ind imellem miste orienteringen og føle, at man er faret vild. Men fortvivl ikke. På et tidspunkt krydser bussen en metrostation, og så er det bare at stå af og fortsætte turen nede i undergrunden. En anden mulighed er bare at slappe af, blive siddende og tage det, der kommer, som en yderligere oplevelse i Paris.
For turisten er det – indrømmet – ikke alle linjer, der er lige spændende. Men eksempelvis holder jeg meget af linje 39, der fra Gare du Nord kører tværs gennem det gamle Paris, ad boulevarderne, ind gennem Louvre, over Seinen og ud til Montparnasse.
En anden af mine yndlingsruter er linje 38, som fra Gare du Nord, kører gennem Maraiskvarteret, over Ile de la Cité og op ad Boulevard Saint Michel til Sorbonne og Luxembourghaven. Eller linje 73, der kører fra La Défence med von Spreckelsens bue, rundt om Triumfbuen og Stjernepladsen og ned ad Champs Elysées til Concordepladsen, over Seinen til Musée D’Orsay.
Place de l’Opéra
Linje 43
der kører fra Gare du Nord og ud til Rosenhaven, Parc de Bagatelle, Fondation Louis Vuittons og Jardin d’Acclimatation i Boulogneskoven.
Linje 56
har en rute, der virkelig bringer turisten gennem en stor del af Paris. Fra Porte de Clignancourt, med det store loppemarked, ad boulevarderne til Place de la République, og videre mod Place de la Nation ud til Chateau de Vincennes, hvor der kan picnikkes under de store træer i Bois de Vincennes eller i Parc Floral.
Linje 31
der går fra Gare de l’Est ad boulevarderne på nordsiden af Montmartre, forbi den lille park, Square des Batignolles og den nyeste af Paris’ parker på modsatte side af gaden, Parc Clichy-Batignolles – Martin Luther King, til Charles de Gaulle – Etoile.
Endnu et forslag er
Linje 69
som kører fra Champ de Mars og Eiffeltårnet gennem hele Paris’ hjerte til Place Gambetta og Père Lachaise.
Busbilletten, som er den samme som metrobilletten, gælder også til kabelbanen, le funiculaire, der fører op til Sacre Coeur – og til endnu en af mine favoritter: Montmartrebussen. Den lille, adrætte bus, der fra Place Pigalle klatrer op ad de snævre, kringlede landsbygader på Montmartre, forbi Sacre Coeur og ned til Rådhuset i 18. arrondissement. En tur, der er så absolut et must og hele billetten værd.
Apropos fremkommeligheden for Paris’ bybusser, så er den bedste bustid formiddagen, når myldretiden er overstået, og inden trafikken for alvor tid slår til. På det tidspunkt er der er også større chance for at få en siddeplads, hvis man ikke er med fra endestationen. Og om sommeren er temperaturen såvel inde som ude ikke så kvælende.
Bøger om de parisiske bybusser:Der er selvfølgelig også udgivet bøger om de parisiske bybusser. Grundige gennemgange af alt det, der er at se på udvalgte ruter, eller en ydmyg sag i lommeformat med ruterne tegnet ind på bykortet.
Den store boghandel, Gibert Jeune, på Place Saint-Michel har et righoldigt udvalg i den blå kort-serie l’Indispensable. Eksempelvis ”Paris Bus – 111 lignes” til 5.40 euros.
Artiklen har været bragt i bladet ”La France”