Det grønne Paris

Tegning4

Kunstner Bendt Longmose Jakobsen ©


Som turist i Paris går der ikke mange dage, før man skønner på de mange grønne åndehuller, som byen er så velforsynet med.

Små squares med et par bænke og lidt grønt, hvor benene kan få et tiltrængt hvil på turen fra den ene seværdighed til den næste.

Store byparker indrettet med skyggefulde stier, solbeskinnede plæner og blomsterbede i frække farvesammensætninger. Et vederkvægende helle for unge og gamle, fastboende som turister i den pulserende storby.