Hele artiklen: Paris i børnehøjde

”DRENGEWEEKEND” I PARIS

Morfar Anders (61) og barnebarn Niklas(9) har været på forlænget weekend, drengetur på tomandshånd, og det kan bestemt anbefales!

Vi var så heldige at have base på Rue Faubourg Saint Denis i X. arrondissement umiddelbart nord for de store boulevarder. Her er der meget at se på lige uden for gadedøren, for det er et i bedste forstand broget kvarter, med masser af mennesker, sorte og hvide og alt derimellem, luksusbutikker side om side med junk og discount, barer og spisesteder på stribe og liv i gaden til langt ud på natten (metrostation Chateau d’Eau).

Vi ”gjorde” naturligvis de største must-sees: Eiffeltårnet, Notre Dame, Triumfbuen, Sacre Coeur. Metroen gør det nemt at komme fra sted til sted, og den er spændende i sig selv, syntes både den 61-årige og den 9-årige – og så er det en god ting, at stationerne ligger så tæt, at man roligt kan lege opdagelsesrejsende i gadernes labyrint og lade sig fare vild. Nu var det tæt på jul, så vi var også henne og nyde stormagasinet La Fayettes fantasifulde juleudstilling. Børnene stod tæt ved den lange række af vinduer ud mod boulevarden, med næserne trykket mod ruderne. Indenfor imponerede et gigantisk glimmerjuletræ hængt op under kuplen, med toppen nedad! Og kommet så langt måtte vi op på taget, hvor der er en storslået (og gratis!) panoramaudsigt ud over den store, smukke by (metrostation Chaussée d’Antin).

Vi nåede også to mindre kendte seværdigheder. Musée des égouts ved en af Seinens kajer bød på en både spændende og lærerig (og tilpas gysende!) tur ned i en del af det enorme, underjordiske ”gadenet”, som Paris’ kloakgange udgør (RER-station Pont d’Alma). Den mindste dreng holdt sig for næsen, mens den ældste syntes, at han har oplevet det, der er værre, på diverse offentlige toiletter i sit hjemland. Bagefter trængte vi nu begge til lidt frisk luft, og det fik vi på en halv times gåtur langs den maleriske Canal Saint Martin i nyhippe XI. arrondissement, hvor vi var så heldige at se en sightseeing-båd blive løftet gennem sluserne (nordlige ende: metrostation Jaures og Stalingrad, sydlige ende: metrostation Goncourt og Republique).

Men nok så vigtige som seværdighederne er jo de små, uventede ting, man møder undervejs og skal tage sig tid til: trækbasunblæseren i metrogangen, marskandiserforretningerne i den lille smøge, skaterne ved Centre Pompidou, frisørsalonerne med deres kunstfærdige afrofrisurer og så videre. En niårig er stadig ukræsent modtagelig og begejstret for de små overraskelser: Turen op i Tour Montparnasse (bestilt hjemmefra) var noget af en skuffelse, for tågen hang så tæt, at udsigten var trist begrænset til kirkegården for foden af tårnet – men idet vi trådte ind i elevatoren for at køre ned, pilede en stor kakerlak hen over det stålblanke gulv, og så var oplevelsen hjemme!

PS: Og hvad Sacre Coeur angår, vil jeg i den grad anbefale bagvejen til den: Tag metro 4 i aftenmørket og stig op til overfladen og noget, der ligner Afrika, på station Chateau Rouge, kryds gaden og gå de små 200 meter op ad Rue Poullet og Rue Muller til den lange, stejle trappe – voilà, deroppe for enden stråler den hvide eventyrkirke, kitschet og pragtfuld.