Foredrag

Reddet af dansk mad og omsorg

Om den danske hjælp til Europas børn 1945 – 1950.

I det tidlige forår 1945 dannede en kreds af humanitært indstillede mennesker en dansk afdeling af Red Barnet med det formål at være klar med nødhjælpsarbejde, når krigen sluttede.
Der blev oprettet lokalforeninger over hele Danmark, der havde det som deres formål at samle penge ind til de tusinder af børn over hele Europa, der sultede og trængte til omsorg. En hjælp, der blev ydet uanset på hvilken side deres land havde befundet sig i krigen, ud fra det synspunkt, at børnene var ofre i de voksnes krig.
Efterkrigs-Danmark tog dette argument til sig, og det udmøntede sig i en bredt funderet hjælpsomhed i befolkningen på trods af en hverdag præget af rationeringer og smalhals. Baseret på et samfundssyn, som også eksisterer i dag, men nu praktiseres under andre former.
Min konkrete tilgang til den næsten glemte efterkrigshistorie var mødet med en fransk dame, der som lille pige havde været på rekreationsophold i en familie ved Skive. Siden har jeg fået forbindelse til flere af disse franske krigsbørn, der alle med glæde mindes deres ophold i danske familier. Ligesom jeg også har møde danske ”søskende”, for hvem mødet med de små parisere blev til en livslang interesse for fransk sprog og kultur. Og det er denne historie, jeg synes er relevant og spændende at fortælle i 70-året for afslutningen på 2. Verdenskrig.

Foredraget er på dansk og varer ca. 50 minutter med adgang til projektor til visning af billeder.

De parisiske kirkegårde

En ”hemmelig” turistattraktion med dansk islæt.

De parisiske kirkegårde ligger som særprægede og spændende monumenter over fransk historie og kultur gennem mere end to århundreder.

Med tiden er de blevet en stor turistattraktion for de særligt interesserede. Og for beboerne i den tætbefolkede verdensby fungerer de som tiltrængte grønne åndehuller.

I sit powerpoint foredrag fortæller journalist og forfatter Aase Nørrung om kirkegårdene, deres historie og berømte beboere. Blandt dem fire kendte danskere, der har deres sidste hvilested i Paris.

Varighed ca. 1 time.

Paris bag facaderne

Paris er verdensbyen par excellence. Et kulturelt overflødighedshorn og en turistmagnet af de helt store, som trækker besøgende til fra alle dele af verden.

Men Paris er andet og mere end monumenter, malerier, musik og mode. Den er også bopæl og arbejdsplads for flere millioner indbyggere, som ikke alle er en synlig del af det glitrende storbyliv, som det udfolder sig på caféerne og de berømte strøg.

Journalist og forfatter Aase Nørrung tager tilhørerne med ind bag facaderne og giver dem et indblik i et dagligliv, som turisten sjældent kommer i nærheden af. Et samfund med hårdt underbetalt arbejde, med arbejdsløshed, racisme, fattigdom og store huller i det sociale sikkerhedsnet. Til kvarterer med et liv så fremmedartet, at man føler sig hensat til mere eksotiske verdensdele. Men også et samfund, der er så rigt på en vilje til overlevelse.

Causeriet tilrettelægges i samarbejde med arrangørerne med hensyn til omfang og varighed.

De landsforviste

Om P.A.Heibergs og Malte-Bruns eksil i Paris.

Kampen mod Enevælden og det totalitære regime, der herskede i Danmark til Grundlovens indførelse i 1849, krævede mange ofre. Danskere, der satte deres liv og velfærd ind på at sikre os de rettigheder, vi i dag anser for helt naturgivne. Ytringsfriheden eksempelvis.
P.A. Heiberg og Conrad Malthe Bruun var to af disse frihedskæmpere, som tabte kampen og blev dømt til evig landsforvisning i år 1800 på grund af deres skriverier mod kongen og den herskende klasse.

Begge drog de til Paris, hvor de fik politisk asyl og i kraft af deres evner og uddannelse opnåede betydningsfulde poster i den franske stats tjeneste.

Journalist og forfatter Aase Nørrung fortæller om deres skæbne, om deres liv og hæderkronede arbejde i eksilet. Men også om den smertefulde adskillelse fra familie og venner og længslen efter det Danmark, som ingen af dem genså. Begge døde og blev begravet i Paris, hvor deres gravsteder stadig findes.

Foredraget varer ca. 100 minutter.

Skilsmisse per Correspondance

Om skilsmissen mellem samfundskritikeren P.A. Heiberg og hans hustru, forfatterinden Thomasine Gyllembourg.

Da samfundskritikeren P.A. Heiberg blev landsforvist år 1800, var aftalen, at hans hustru skulle følge efter med parrets søn, når han havde etableret sig i Paris.

Men i stedet for at rejse anmodede Thomasine om skilsmisse for at kunne gifte sig med sit livs kærlighed, parrets fælles ven, den svenske greve Carl Frederik Gyllembourg. Med hendes ”lettre remarquable”, som brevet siden er blevet kaldt, startede en årelang og bitter strid pr. brev. Et familiedrama, som varede tyve år og involverede det celebre pars familie og venner og ikke mindst sønnen, skuespilforfatteren Johan Ludvig Heiberg. Først efter Gyllembourgs død og sønnens besøg hos faderen kom det til en forsoning.

Journalist og forfatter Aase Nørrung, fortæller om korrespondancen mellem de to. En brevveksling, som giver et indblik i datidens familie- og kønsrollemønster og ikke mindst de dybe og destruktive følelser en skilsmisse også dengang fremkaldte. Og ikke mindst om det mod og format, det kræver at række hånden frem og tilgive hinanden.

Foredraget varer ca. 100 minutter

De parisiske fælleshaver

Les Jardins Partagés er små og større lokale fælleshaver spredt ud over det meste af Paris, fra haver i nærmest frimærkestørrelse til haver på flere hundrede kvadratmeter. Etableret på byggetomter, i gårde mellem et par boligblokke, på et nedlagt jernbaneterræn eller på et hustag.

Haverne, som etableres med hjælp fra byens parkvæsen, fungerer som et grønt åndehul for beboerne i den tætbefolkede by. Men meget ofte udvikler de sig til at blive et såvel socialt og som kulturelt samlingspunkt i kvarteret med få og små grønne åndehuller. Åbne for såvel de lokale parisere som turisterne.

I sit powerpoint-causeri fortæller journalist og forfatter Aase Nørrung om fælleshaverne, reglerne omkring deres etablering og ikke mindst deres betydning for indbyggerne i den tætbebyggede storby.

Foredraget varer ca. 60 minutter

Danskere under Tricoloren 1914 – 1918

Udbruddet af Første Verdenskrig i august 1914 fik også betydning for den danske koloni i Paris. Mange håndværkere blev arbejdsløse og rejste tilbage til Danmark, mens andre danskere kom Frankrig til hjælp.

Aase Nørrung fortæller om livet i den belejrede by med rationering og natlige bombardementer. Fire krigsår, hvor danskerne kom på den svære opgave at forklare de kæmpende franskmænd om årsagen til den danske neutralitet og om arbejdet med at skabe forståelse for den sønderjyske sag i forbindelse med fredsslutningen.

En brutal krig, som også danskere tog aktivt del i, og for nogle med livet og førligheden som indsats i de franske skyttegrave.

Varighed: ca. 1 time med adgang til projektor til visning af billeder