Parc des Buttes-Chaumont

Parc des Buttes-Chaumont er det helt rigtige sted at søge hen, når hovedet snurrer og benene
truer med at ekse som følge af overdrevent indtag af parisiske kulturelle delikatesser.
Rækker kræfterne kan en rundtur i kvarterdet på begge sider af Rue du Gèneral Brunet (Metro: Botzaris) op mod Place de Rhin et Danube, stærkt anbefales.

Højt beliggende i det rolige 19. arrondissement indbyder byens tredjestørste park til at holde en velfortjent siesta – eller la sieste som det hedder på fransk – på en skyggefuld bænk med udsigt til skønt komponerede blomsterbede, vandfald, et romantisk tempel på toppen af en stejl klippe og ikke mindst et herligt folkeliv.
For i modsætning til midtbyens berømte parker virker Buttes-Chaumont meget lokal og fungerer dagen igennem som et rekreativt åndehul for beboerne i de omliggende boligkvarterer. Legepladserne vrimler med børn og dagplejemødre, mens plænerne optages af soldyrkere. Her er fodboldboldspillende skoledrenge med kalot, stønnende joggere, hujende røvere og soldater i buskadset.

Omgivet af så meget liv og leben kan det være svært at forestille sig, at parken er anlagt på tomten efter et nedlagt kalkbrud og losseplads.

Æren for forvandlingen har kejser Napoleon den Tredje og hans store interesse for at forny Paris og gøre den til en funklende verdensby med brede boulevarder kantet af smukke huse med smedejernsbalkoner, med et moderne kloaksystem og grønne parker, hvor byens indbyggere kunne promenere og få frisk luft i lungerne.

I 1860’erne faldt det kejserlige blik på det kuperede og uopdyrkede område Nord for byen, de gamle kalkminer, hvorfra man siden revolutionen havde hentet materialer til de overdådige stukarbejder i hovedstaden, ligesom det også blev brugt som losseplads og hestekirkegård.

Da minerne lukkede blev det besluttet at omdanne det ødelagte og ildelugtende højdedrag til en overdådig have under ledelse af kejserens chefarkitekt, Haussmann. Efter tre år, hvor tusind arbejdere med hjælp af over hundrede heste, 450 tipvogne, to dampmaskiner og dynamit foruden et ukendt antal skovle og trillebøre, fjernede klippestykker, planerede og opbyggede, blev parken indviet den 1. april 1867 samtidig med verdensudstillingen på Champ-de-mars i den modsatte ende af byen. Den fik navnet Parc des Buttes-Chaumont, en kunstig sammensætning af ordet chauve, som betyder skaldet, og mont, der stammer fra det latinske ord for bjerg, mons.

Og resultatet, den smukkeste af Paris’ parker, holder den dag i dag og er “en rejse” værd.

Artiklen har været offentliggjort i bladet “La France” www.lafrance.nu